Mail fra Tyskland, modtaget i 2006

(i uddrag og oversat  af Ruth Banks) 
 
Da Jo Banks and The Soul Train var i Wuppertal i 1979/80, var jeg 16 år gammel. engang var mainstream musikken ”easylistening”, der hurtigt blev glemt.  

Da jeg hørte din musik,  fik jeg indblik i, hvad musik også kan være: det var min første erfaring med musik som middel til overbringelse af et budskab. Jeg nød aftenen og efterfølgende koncerter.  

Medens jeg skriver dette, husker jeg en aften i kirken i Wuppertal, hvor dine  sange blev spillet med lidt ændrede tekster,- det var forbløffende. Alle sange blev sammenfattet til ”historien om det lille stykke papir”- pengesedlen, som styrer verden ! Det var et vigtigt budskab for mig.  

Kære Jo,- jeg benytter lejligheden til at sige TAK .

Dine værker ændrede mit syn på musik og på verden.  

Nu er min søn 16 år. Han vil være musiker, klarer sig fint, lærer en masse og spiller på forskellige instrumenter. Men jeg mener, tiden er inde til information  om, hvad musik kan være, - og det er mit håb, at dine sange kan komme til at betyde det samme for ham, som de gjorde for mig.

Hvis du ved, hvor din musik kan købes, bliver jeg meget glad ! 
                                           - - -- - - - - -
Her er den, - til din søn,  Peter Richter, og til resten af verden.

 

og her kommer originalen

 

Hello Ruth and Jo Banks !

 

You don’t know me, and I hope you don’t mind getting an E-Mail from someone you don’t know.

I found your E-Mail Address on the Internet-Site “global-mojo” while I was searching the Internet for some Information about Jo Banks.

And now I am really happy, that I found you !

 

I am born in Wuppertal / Germany – You know that City!

When I was 16 years old, my friends mom used to work for Erno Wolfshohl. Perhaps you remember her Jo, her name was Margret.

She knew that I was very interested in Music and she always told me, when some good live-music was in town.

So she did, when “Jo Banks and the Soul Train” was there. I guess it was in 1979/1980.

Well, as the Mainstream-Music of these years all was just easy listening and then forget about it, this evening gave me a real new sight on what music can be .

It was my first experience of music as a Vehicle for a Message . I really enjoyed this evening and some following sessions.

While writing this, I remember one evening in a church in Wuppertal, where you played your songs with slightly changed lyrics – that was amazing.I

All songs where combined to a Story about “the little piece of paper” (money that rules the world) ! Yeah, that was an important message to me.

To make the long story short:

Dear Jo, I take this chance to send you a big big THANK YOU !! Because your work changed my sight of music – and the world.

A couple of years later I moved from Wuppertal to Düsseldorf, and lost all my contacts to the people of my hometown.

But you might want to know: I found that Erno Wolfshol is still around, and guess what he is: A politican !

Just one question: Do you know someone who still has a copy of your record “A small part of the answer” ?

That was the reason for my above mentioned searching.

My son, who is now 16 years old, wants to become a musician . And he is doing great at the moment, learning a lot of things and instruments and so on.

But I think it’s time for some education, what music should be. And my hope is, that your songs can do the same to him as they did to me.

So, if you know a shop or someone else who can sell me a copy, a short Info would make me happy!

I hope that you are both still healthy, and I wish you keep your health for a long time.

Kind regards,

Peter Richter

 

 

 

 

"a small part of the answer",med
JO BANKS & THE SOUL TRAIN
symfonisk rock 

udgivet på Gyldendals Forlag/Exlibris Musik,  august 2007
 i anledning af Jo Banks 90 års fødselsdag.

Hele overskuddet går til SOS Børnebyerne

læs mere på www.exlibris.dk

                        listen to "Politicians"  at                                http://www.youtube.com/bjarne200345

and listen to"I want to live"at
YouTube - Jo Banks And The Soul Train - I want to live

se også

 

                                        
Billed: http://www.steppeulvene.com/index.jo_banks-filer/image026.jpg
Side: http://www.steppeulvene.com/index.jo_banks.html
                                  _______________________

 

reaktion på "a small part of the answer":

---------------

I dag har jeg modtaget CD'en. Og jeg har lige hørt den. Helt fantastisk. Ikke blot er musikken skøn - sikken en rytme - sikke effekter. Jo's stemme er utrolig smuk - jeg følte mig som i en film - så fortællende er alle stykkerne. Lidt uhyggeligt var det også som i en krimi - og pludseligt var der aliens. Meget varierende. Enestående. Den CD vil jeg høre mange gange.
Hils Jo og sig tusind tak for hans dejlige musik.
Jeg kan sagtens følge  manden fra Wuppertal, der fik nyt syn på musik efter at han har hørt Jo and the Soul Train.
Tusind tak Ruth fordi du fik udgivet CD'en. Are you grumbling???? No-----
Good night
Kirsten
_________________________________________________________

Jo Banks kommer med lidt af svaret
Jo Banks er fyldt 90 år, og det fejres med en genudgivelse "A small part of the answer" fra 1979.

"…et genhør er befriende - alene for at blive mindet om, at meget musik - numre med musikalsk udvikling - døde, da radioen alene begyndte at efterspørge sange af tre minutters varighed."

Uffe Nordmand, Århus Stiftstidende   

_____________________________________________________________

 
 
 
Jyllands-Posten
Blues: Jo Banks: A Small Part Of The Answer

JAKOB LAMBERTSEN

Offentliggjort 13.10.07 kl. 01:23

     
Jo Banks var over 60 år, da han indspillede denne plade. I dag er den ude på cd – og han er over 90.

Jo Banks:

A SMALL PART OF THE ANSWER

Abacadabra/Exlibris

"A Small Part Of The Answer" er et fund,
lidt af et eventyr.

Jo Banks var i 1960'ernes og 1970'ernes københavnske blues- og folkemusikmiljø kendt som indehaver af spillestedet Purple Door – af det lidt yngre danske folkemusikpublikum er han kun kendt perifert som stedfar til Paul Banks.

Men sidst i 1970'erne havde han bandet The Soul Train, hvis keyboardspiller Klaus Schønning senere skulle få sin egen karriere som Danmarks mest prominente newage-musiker.

Da "A Small Part Of The Answer" blev indspillet i 1979,
var Jo Banks over 60 år.

Men det er en åben og ungdommelig plade, langt mere præget af psykedelisk rock og funk end af hovedrolleindehaverens eget udgangspunkt – folk og blues.

Dengang blev den overset eller druknede i vrimlen.

Men den står sig flot nu i dag, da den – prisværdigt – er ude på cd.

Med sin halvt sungne, halvt talte fremførelse af teksterne er Jo Banks lidt af en pioner, nærmest en blid foregangsmand
 for rapmusikken.

Samtidig er der en skinger klang – med et svagt strejf af hysteri og trolddom – der kan lede tanken hen på The Crazy World Of Arthur Brown og Pere Ubus David Thomas.

Først og fremmest er det tidløs musik sunget og spillet med en lidenskab og en frigjorthed, som er noget nær uhørt, når det gælder danske indspilninger . 

Den tøvende eller forudsætningsløse kan begynde med fortolkningen af Gershwins "Summertime"
for at få et indtryk af musikaliteten.

 lsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: jp@jp.dk

 ______________________________________________________________________________________
  

       
"sakset fra" 
Dagbladet Arbejderen
Ryesgade 3F
2200 København N
Tlf. 35 35 21 93
redaktion@arbejderen.dk 

 

Han skabte en vugge for dansk blues
 Dagbladet Arbejderen

  18. oktober 2007                                           af Ole Ree

On the banks of the blues and soul river sidder Jo Banks og nyder sit otium. Er lige blevet 90 - og er en legende i det danske blues-miljø.

Denne skive er fra 1979, men er genoptrykt som hyldest til den vugge for blues, Jo Banks skabte i 1960-70`erne i Purple Door, København. Her mødtes musikere på alle planer, nye bands opstod og myldrede ud og ind af den 'lilla' dør.

Jo var meget seriøs og arbejdede udfra devisen -

I don`t mind, you waste your own time, but don`t waste mine.'

Han har haft utrolig mange forskellige jobs gennem livet. Fra bomuldsplukker og fotograf til professionel bokser, en næsten klassisk historie. Musikken har dog altid haft '1. parket.'

Men, Jo var ikke kun musiker, han var i den grad entertainer. Næsten alt dét, han leverede på scenen var små historier
 som f.eks. sangen 'Cigaret' .

Han startede sangen med 'my name is cigaret', og så fortalte han fra smøgens synspunkt, hvor dejlig den var, hvordan den lokkede.

Det var ret fantastisk at se ham leve sig fuldstændig ind
i rollen som cigaret.

Han spillede også bas, men her var det igen som entertainer.
Han spillede ikke traditionelt på bassen, men brugte den
som et solo-instrument.
Han legede med musikken og lod også alle andre lege.

Finn Larsen, guitarist i Baggesensgades Blues Band, har selv haft fornøjelsen af at være på Tour med ham et par gange i Tyskland, og han siger:

- Der er ingen tvivl om, at jeg lærte en masse, især om det at improvisere. Som jo var det al musik handlede om hos Jo Banks.'

Udover 'A small part of the answer' lavede han et par skiver til.

Det kan undre at det ikke er blevet til mere gennem den lange karriere, men sådan er blues.

Det er hvorfor, eller hvorfor ikke. Så, som vanlig herfra ingen stjerner, men fem lilla døre.

 

Jo Banks and the Soul Train. A small part of the answer. 2007. Abracadabra/Exlibris.

 

------------------ 
 

 skrevet af journalist Torben Thorsø, Dagbladet,Køge

           i anledning af Jo Banks 90 års fødselsdag, den 5.august 2007
                                   From: Torben Thorsø
                                   To: mail@jobanks.dk

 

Han har stadig meget at lære

Selvom musikeren Jo Banks, der bor i Solrød, fylder 90 år i weekenden, så er han stadig i gang med at udvikle
sin indre sans for musikken

 Det tager tid at snakke med Jo Banks. Ikke fordi åndsevnerne på nogen måde er svækket efter et meget langt liv, hvor musikken har været en stor del af det, men fordi intet er overladt
til tilfældighederne, når han sætter ord på sine oplevelser og følelser. Måske fordi han altid selv har helliget sig sine projekter
 fuldt og helt.

Jo Banks er født i nærheden af den amerikanske storby Philidelphia tilbage i 1917, i en tid, der var præget af fattigdom - særligt blandt den sorte befolkning - og har i sine unge år arbejdet på bomuldsmarkerne, i køkkener og på arbejdspladser for at overleve, mens han senere har gjort sig som både bokser og baseball-spiller.

Selvlært fotograf

Men det var som selvlært fotograf, at omverden første gang lærte om ham. Han havde stiftet bekendtskab med fotografiet, mens han var i marinen under 2. Verdenskrig og besøgte Europa, hvor han havde hjulpet en dansk fotograf med flere opgaver.

Efter krigen bosatte han sig i Chicago, hvor han oprettede  sit eget fotostudie i »the windy city«, og snart begyndte man at hviske om ham, og der blev skrevet om hans talenter som portrætfotograf i den tids blade. En af hans hemmeligheder var
at fotografere præcis, hvad han så.

- Når jeg tog billeder af voksne eller børn, så bad jeg dem aldrig om at smile, hvis de ikke gjorde det naturlig, siger han og forklarer, at billedet ikke ville fortælle sandheden,
 hvis de smilede uden at mene det oprigtigt. 

Musikkens vej

Det skulle derimod vise sig, at det lå naturligt for Jo Banks at skifte kameraet ud med en guitar, og i 50`erne begyndte han at optræde med klassiske folk og bluessange,
 der blev suppleret med en del af hans eget materiale.

Han dyrkede ikke den klassiske svingende bluesstil, som mange andre musikere på den tid, men optrådte i stedet med en aura af reserverthed, hvor han alligevel forstod at tryllebinde publikum med sin stemme og sit udtryk.

Og når man sidder over for ham mere end et halvt århundrede senere, er det ikke svært at forestille sig, hvordan den statelige og velklædte mand, med den meget detaljerige og usædvanlige artikulation i hans amerikanske sprog, må have virket på publikum dengang. Selvom hans øjne nu ikke ser så langt i salen, så har man en tydelig fornemmelse af, at musikken, der rumsterer inden i ham, følger sin egen oplyste vej, hvor der ikke nødvendigvis er skiltet.

Så vi andre må bare prøve at følge efter de røde baglygter
fra Jo Banks.

- Musik er en svær størrelse at få hold på, og det er svært at sige, hvordan musikken har valgt at berøre min verden og mine muligheder, svarer han undvigende, når han bliver bedt om at beskrive den indflydelse, musikken har haft på hans liv.

Til København

En af de muligheder han benyttede sig af i sit liv, var i 1961 at flytte til det København, han havde lært at kende under krigen, og selvom han aldrig selv har fokuseret på sin hudfarve, så var det alligevel en slags lettelse.

 - Her kunne jeg gå på gaden uden at føle frygt, husker han om sin følelese af at komme fra Amerika, hvor raceadskillelsen stadig eksisterede i manges hoveder, og var virkelighed i dagligdagen.
 

I København åbnede han musikklubben Club Purple Door, som blev et spillested, hvor unge musikere fra Danmark - og med tiden hele verden - kom på besøg for at finde sammen om musikken.

 - Jeg har altid nydt, at møde og være sammen med mennesker, der er oprigtigt interesseret i musikken, siger han om sin store interesse for at udvikle musikken.

Hans personlige sceneoptræden og musik skabte opmærksomhed omkring ham, og i 1965 udkom pladen Jo Banks Of The Purple Door, hvorefter han turnerede i Europa med stor succes.

Senere i 1979 udsendte han sammen med en gruppe danske musikere pladen Jo Banks And The Soultrain, hvor et begejstret publikum kunne opleve ham udfolde sin helt særegne musikalitet, hvor forskellige stilarter ofte mødes til et helt nyt udtryk.

Siden blev der dog stille omkring ham. Måske delvist fordi han i 1988 valgte at skifte storbyen København ud
 med det landlige liv i Solrød.

Her havde hans danske kone en drøm om at bo på et landsted, hvor de blandt andet kunne opdrætte hunde og katte og for en storbyboer som Jo Banks, hvis beskrivelse af en by lyder:
»et sted, hvor du altid kan fange en taxa«,
må det have været en stor omvæltning.

- Men jeg gjorde det, fordi hun har støttet mig så meget i mit arbejde med musikken. Så nu ønskede jeg at gøre noget for hende, siger han om den »gæld«, han gerne ville betale tilbage.

Og han fandt hurtigt nogle at dele sin store interesse for kunst, fotografi og musik med i det kreative nærmiljø.
- Her sagde jeg til mig selv: Nu må du hellere høre efter!« Jeg fandt nemlig ud af, at jeg slet ikke var færdig med at finde noget i musikken, siger han om den musikalske nysgerrighed, der altid ligger i ham og fortsætter med et lille smil om den musik, han til stadighed går og arbejder med:

- Og jeg bliver bedre og bedre til at sætte forskellig slags musik sammen, uden at de kommer op og slås.
 
Genudgivelse

I forbindelse med hans 90-års fødselsdag bliver pladen
Jo Banks And The Soultrain nu genudgivet på CD,
og den gamle musiker er glad og smigret over, at der stadig er interesse for den musik han laver.

- En verden med ører har rakt ud efter mig, som han udtrykker det, og selvom han har nået en alder, hvor de fleste vil begynde at slappe af, så har han stadig mål med musikken og fornemmer,
at det går den rigtige vej.

 - Når jeg lytter til mig selv, så kan jeg godt høre, at jeg ikke er nogen stor sanger, men jeg siger til mig selv:
Hey Jo - du spilder ikke tiden.

Andre har beskrevet Jo Banks, som en mand der sjældent smiler, men årene må have lettet hans sind, for efter at have tilbragt en god times tid i selskab med et tilbagevendende og snedigt smil,
 kan man konstatere, at tiden absolut ikke har været spildt

 

 

--------------------------------------------------------------------------------

 

from YouTube

In 1964, I was in Copenhagen Demark and found myself standing outside a coffee house called the Purple Door. The owner was a tall black dude with his head shaved clean, a unique look for the times and kinda frightening at first, me being a little white kid from New Jersey. His name was Jo Banks. No "e" just Jo. I had my guitar with me so I asked him if I could come by and play a set that night. He looked at me suspiciously, "Play something", he said, "Let me hear you." I put my guitar case on the sink opened it up, pulled out my guitar and strapped it on. I got about the first line of "House of the Rising Sun" out of my mouth, when a big black hand reached over and wrapped it's fingers around the neck of the guitar. He was laughing. I was almost embarrassed, then he said, "Hey, man. You can come by and play anytime you want." So for the next 3 nights me and Jo, we shared the stage (not really, there was no stage, we just stood up in the front of the room) in his little coffee house called the Purple Door. Singing folk songs about John Henry and Frankie & Albert and on and on to a roomful of Danish beatniks sipping thick black coffee and smoking cigarettes.. Later I found out who Jo Banks really was..a world famous photographer from Chicago and a running mate of Big Bill Broonzy another famous blues icon from the 50's. You can google these guys if you'd like to know more. They're out there somewhere....Jo is in his 90's now and still living in  Denmark. Big Bill passed away in the 50's from throat cancer, and me...I run a little joint on the internet called My Boomer Place..... http://www.global-mojo.com/right.php?topic=topics_jo_banks&a mp;lang=en	Apr 04, 2008,
		Re: Nice to see that you heard Jo Banks' music on YouTube Mange Tak! (I won't press myself any further with the Danish language.) I lived in Copenhagen from 1972 to 1976 and the Purple Door was a very special place for me.  Jo was a very, very special person to me. In a funny way, I learned so much about Denmark and the Danish people from an American expatriate. I may never get to see him again, but this is the next best thing. Forever Grateful, Bill Carlsen

---

 

 
                        
                           

 Mail fra Tyskland, modtaget i 2006 

(i uddrag og oversat  af Ruth Banks)  
Da Jo Banks and The Soul Train var i Wuppertal i 1979/80, var jeg 16 år gammel.

 

Dengang var mainstream musikken ”easylistening”, der hurtigt blev glemt.  

 

Da jeg hørte din musik,  fik jeg indblik i, hvad musik også kan være: det var min første erfaring med musik som middel til overbringelse af et budskab. Jeg nød aftenen og efterfølgende koncerter.  

 

Medens jeg skriver dette, husker jeg en aften i kirken i Wuppertal, hvor dine  sange blev spillet med lidt ændrede tekster,- det var forbløffende. Alle sange blev sammenfattet til ”historien om det lille stykke papir”- pengesedlen, som styrer verden ! Det var et vigtigt budskab for mig.  

Kære Jo,- jeg benytter lejligheden til at sige TAK .

Dine værker ændrede mit syn på musik og på verden.  

Nu er min søn 16 år. Han vil være musiker, klarer sig fint, lærer en masse og spiller på forskellige instrumenter. Men jeg mener, tiden er inde til information  om, hvad musik kan være, - og det er mit håb, at dine sange kan komme til at betyde det samme for ham, som de gjorde for mig.
Hvis du ved, hvor din musik kan købes, bliver jeg meget glad ! 
                                           - - -- - - - - -
Her er den, - til din søn,  Peter Richter, og til resten af verden.

og her kommer originalen

Hello Ruth and Jo Banks ! 

You don’t know me, and I hope you don’t mind getting an E-Mail from someone you don’t know.

 

I found your E-Mail Address on the Internet-Site “global-mojo” while I was searching the Internet for some Information about Jo Banks.

And now I am really happy, that I found you ! 

I am born in Wuppertal / Germany – You know that City! When I was 16 years old, my friends mom used to work for Erno Wolfshohl. Perhaps you remember her Jo, her name was Margret.

She knew that I was very interested in Music and she always told me, when some good live-music was in town.

So she did, when “Jo Banks and the Soul Train” was there. I guess it was in 1979/1980.

Well, as the Mainstream-Music of these years all was just easy listening and then forget about it, this evening gave me a real new sight on what music can be .

It was my first experience of music as a Vehicle for a Message . I really enjoyed this evening and some following sessions. While writing this, I remember one evening in a church in Wuppertal, where you played your songs with slightly changed lyrics – that was amazing.

All songs where combined to a Story about “the little piece of paper” (money that rules the world) ! Yeah, that was an important message to me.

To make the long story short:

Dear Jo, I take this chance to send you a big big THANK YOU !! Because your work changed my sight of music – and the world. A couple of years later I moved from Wuppertal to Düsseldorf, and lost all my contacts to the people of my hometown. But you might want to know: I found that Erno Wolfshol is still around, and guess what he is: A politican !

Just one question: Do you know someone who still has a copy of your record “A small part of the answer” ?

That was the reason for my above mentioned searching.

My son, who is now 16 years old, wants to become a musician . And he is doing great at the moment, learning a lot of things and instruments and so on.

But I think it’s time for some education, what music should be. And my hope is, that your songs can do the same to him as they did to me.

So, if you know a shop or someone else who can sell me a copy, a short Info would make me happy!

I hope that you are both still healthy, and I wish you keep your health for a long time.

Kind regards,

Peter Richter

 

"a small part of the answer", med
JO BANKS & THE SOUL TRAIN
symfonisk rock

udgivet på Gyldendals Forlag/Exlibris Musik,  august 2007
 i anledning af Jo Banks 90 års fødselsdag

 

Hele overskuddet går til SOS Børnebyerne

 

læs mere på www.exlibris.dk

 

                            listen to "Politicians"  at                                            http://www.youtube.com/bjarne200345

 

and listen to "I want to live" at
YouTube - Jo Banks And The Soul Train - I want to live

se også

                                        
Billed: http://www.steppeulvene.com/index.jo_banks-filer/image026.jpg
Side: http://www.steppeulvene.com/index.jo_banks.html
                                  _______________________

reaktion på "a small part of the answer":

 

I dag har jeg modtaget CD'en. Og jeg har lige hørt den. Helt fantastisk. Ikke blot er musikken skøn - sikken en rytme - sikke effekter. Jo's stemme er utrolig smuk - jeg følte mig som i en film - så fortællende er alle stykkerne. Lidt uhyggeligt var det også som i en krimi - og pludseligt var der aliens. Meget varierende. Enestående. Den CD vil jeg høre mange gange.
Hils Jo og sig tusind tak for hans dejlige musik.
Jeg kan sagtens følge  manden fra Wuppertal, der fik nyt syn på musik efter at han har hørt Jo and the Soul Train.
Tusind tak Ruth fordi du fik udgivet CD'en. Are you grumbling???? No-----
Good night
Kirsten
_________________________________________________________

 

Jo Banks kommer med lidt af svaret
Jo Banks er fyldt 90 år, og det fejres med en genudgivelse "A small part of the answer" fra 1979.

 

"…et genhør er befriende - alene for at blive mindet om, at meget musik - numre med musikalsk udvikling - døde, da radioen alene begyndte at efterspørge sange af tre minutters varighed." Uffe Nordmand, Århus Stiftstidende   

 

_____________________________________________________________

 

 
Jyllands-Posten Blues: Jo Banks: A Small Part Of The Answer
Af JAKOB LAMBERTSEN

Offentliggjort 13.10.07 kl. 01:23

 

     
Jo Banks var over 60 år, da han indspillede denne plade. I dag er den ude på cd – og han er over 90.

Jo Banks:

A SMALL PART OF THE ANSWER

Abacadabra/Exlibris

"A Small Part Of The Answer" er et fund, lidt af et eventyr.

Jo Banks var i 1960'ernes og 1970'ernes københavnske blues- og folkemusikmiljø kendt som indehaver af spillestedet Purple Door – af det lidt yngre danske folkemusikpublikum er han kun kendt perifert som stedfar til Paul Banks.

Men sidst i 1970'erne havde han bandet The Soul Train, hvis keyboardspiller Klaus Schønning senere skulle få sin egen karriere
 som Danmarks mest prominente newage-musiker.

Da "A Small Part Of The Answer" blev indspillet i 1979, var Jo Banks over 60 år. Men det er en åben og ungdommelig plade, langt mere præget af psykedelisk rock og funk end af hovedrolleindehaverens
eget udgangspunkt – folk og blues.

Dengang blev den overset eller druknede i vrimlen. Men den står sig flot
 nu i dag, da den – prisværdigt – er ude på cd.

Med sin halvt sungne, halvt talte fremførelse af teksterne er Jo Banks lidt af en pioner, nærmest en blid foregangsmand for rapmusikken.
Samtidig er der en skinger klang – med et svagt strejf
 af hysteri og trolddom – der kan lede tanken hen på
The Crazy World Of Arthur Brown  og Pere Ubus David Thomas.

Først og fremmest er det tidløs musik sunget og spillet med en lidenskab og en frigjorthed, som er noget nær uhørt,
når det gælder danske indspilninger .

Den tøvende eller forudsætningsløse kan begynde med fortolkningen
 af Gershwins "Summertime" for at få et indtryk af musikaliteten.

 lsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: jp@jp.dk

 

 ______________________________________________________________________________________
  

   
 
Dagbladet Arbejderen
Ryesgade 3F
2200 København N
Tlf. 35 35 21 93
redaktion@arbejderen.dk

 

  

 

 

  

 

 www.jobanks.dk/
Søgeresultat - bibliotek.dk
Jo Banks and the Soul Train (Jo Banks, Allan Rasch, Klaus Schønning, ...
Woody Guthri, Jo Banks, arr.: Jo Banks and Tom Baily, Jo Banks and Tom Baily ...

bibliotek.dk/vis.php?base=&field1=lfc&term1=Banks%20Jo · Dansk
Cache · Lignende sider
Søgeresultat - bibliotek.dk
Jo Banks and the Soul Train (Jo Banks, Allan Rasch, Klaus Schønning, Karsten Madsen, Frank Nielsen) 2007. 1 cd Forlag: Exlibris Musik ...

bibliotek.dk/linkme.php?ccl=lfo=Sch%C3%B8nning%20Klaus · Dansk
Cache · Lignende sider
HiFi & Musik - Forsiden
Jo Banks er fyldt 90 år, og det fejres med en genudgivelse "A small part of the answer" fra 1979. Den kan købes her: www.exlibris.dk ...

Han skabte en vugge for dansk blues - Dagbladet Arbejderen
On the banks of the blues and soul river sidder Jo Banks og nyder sit otium. Er lige blevet 90 - og er en legende i det danske blues-miljø. ...

 

http://www.arbejderen.dk/index.aspx
Da "A Small Part Of The Answer" blev indspillet i 1979, var Jo Banks over 60 år. Men det er en åben og ungdommelig plade, langt mere præget af psykedelisk . .

  18. oktober 2007  

af Ole Ree

 

On the banks of the blues and soul river sidder Jo Banks og nyder sit otium. Er lige blevet 90 - og er en legende i det danske blues-miljø.

 

Denne skive er fra 1979, men er genoptrykt som hyldest til den vugge for blues, Jo Banks skabte i 1960-70`erne i Purple Door, København. Her mødtes musikere på alle planer, nye bands opstod og myldrede ud og ind af den 'lilla' dør.

 

Jo var meget seriøs og arbejdede udfra devisen -

 

I don`t mind, You waste your own time, but don`t waste mine.'

 

Han har haft utrolig mange forskellige jobs gennem livet. Fra bomuldsplukker og fotograf til professionel bokser, en næsten klassisk historie. Musikken har dog altid haft '1. parket.'

 

Men, Joe var ikke kun musiker, han var i den grad entertainer. Næsten alt dét, han leverede på scenen var små historier som f.eks. sangen 'Cigaret' Han startede sangen med 'my name is cigaret', og så fortalte han fra smøgens synspunkt, hvor dejlig den var, hvordan den lokkede. Det var ret fantastisk at se ham leve sig fuldstændig ind i rollen som en cigaret.

 

Han spillede også bas, men her var det igen som entertainer. Han spillede ikke traditionelt på bassen, men brugte den som et solo-instrument. Han legede med musikken og lod også alle andre lege.

 

Finn Larsen, guitarist i Baggesensgades Blues Band, har selv haft fornøjelsen af at være på Tour med ham et par gange i Tyskland, og han siger.

 

- Der er ingen tvivl om, at jeg lærte en masse, især om det at improvisere. Som jo var det al musik handlede om hos Jo Banks.'

 

Udover 'A small part of the answer' lavede han et par skiver til.

 

Det kan undre at det ikke er blevet til mere gennem den lange karriere, men sådan er blues.

 

Det er hvorfor, eller hvorfor ikke. Så, som vanlig herfra ingen stjerner, men fem lilla døre.

 

 

Jo Banks and the Soul Traine. A small part of the answer. 2007. Abracadabra/Exlibris.

 

 

 

 

 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

www.arbejderen.dk  - email:  redaktion@arbejderen.dk   

                                               --------------

artikel, skrevet af journalist Torben Thorsø, Dagbladet,Køge

           i anledning af Jo Banks 90 års fødselsdag, den 5.august 2007
                                   From: Torben Thorsø
                                   To: mail@jobanks.dk

Han har stadig meget at lære

Selvom musikeren Jo Banks, der bor i Solrød, fylder 90 år i weekenden,
så er han stadig i gang med at udvikle sin indre sans for musikken .

 Det tager tid at snakke med Jo Banks.
Ikke fordi åndsevnerne på nogen måde er svækket efter et meget langt liv, hvor musikken har været en stor del af det, men fordi intet er overladt til tilfældighederne, når han sætter ord på sine oplevelser og følelser.
Måske fordi han altid selv har helliget sig sine projekter fuldt og helt.

Jo Banks er født i nærheden af den amerikanske storby Philidelphia tilbage i 1917, i en tid, der var præget af fattigdom - særligt blandt den sorte befolkning - og har i sine unge år arbejdet på bomuldsmarkerne,
i køkkener og på arbejdspladser for at overleve, mens han senere
 har gjort sig som både bokser og baseball-spiller.

Selvlært fotograf

Men det var som selvlært fotograf, at omverden første gang lærte om ham. Han havde stiftet bekendtskab med fotografiet, mens han var i marinen under 2. Verdenskrig og besøgte Europa, hvor han havde hjulpet en dansk fotograf med flere opgaver.

Efter krigen bosatte han sig i Chicago, hvor han oprettede han sit eget fotostudie i »the windy city«, og snart begyndte man at hviske om ham, og der blev skrevet om hans talenter som portrætfotograf i den tids blade.
 En af hans hemmeligheder var at fotografere præcis, hvad han så.

- Når jeg tog billeder af voksne eller børn, så bad jeg dem aldrig om at smile, hvis de ikke gjorde det naturlig, siger han og forklarer, at billedet ikke ville fortælle sandheden, hvis de smilede uden at mene det oprigtigt.

Musikkens vej

Det skulle derimod vise sig, at det lå naturligt for Jo Banks at skifte kameraet ud med en guitar, og i 50`erne begyndte han at optræde med klassiske folk og bluessange, der blev suppleret med en del af hans eget materiale.

Han dyrkede ikke den klassiske svingende bluesstil, som mange andre musikere på den tid, men optrådte i stedet med en aura af reserverthed, hvor han alligevel forstod at tryllebinde publikum med sin stemme og sit udtryk.

Og når man sidder over for ham mere end et halvt århundrede senere, er det ikke svært at forestille sig, hvordan den statelige og velklædte mand, med den meget detaljerige og usædvanlige artikulation i hans amerikanske sprog, må have virket på publikum dengang. Selvom hans øjne nu ikke ser så langt i salen, så har man en tydelig fornemmelse af, at musikken, der rumsterer inden i ham, følger sin egen oplyste vej, hvor der ikke nødvendigvis er skiltet. Så vi andre må bare prøve at følge efter de røde baglygter fra Jo Banks.

- Musik er en svær størrelse at få hold på, og det er svært at sige, hvordan musikken har valgt at berøre min verden og mine muligheder, svarer han undvigende, når han bliver bedt om at beskrive den indflydelse,
musikken har haft på hans liv.

Til København

En af de muligheder han benyttede sig af i sit liv, var i 1961 at flytte til det København, han havde lært at kende efter krigen, og selvom han aldrig selv har fokuseret på sin hudfarve, så var det alligevel en slags lettelse.

 - Her kunne jeg gå på gaden uden at føle frygt, husker han om sin følelese af at komme fra Amerika, hvor raceadskillelsen stadig eksisterede
 i manges hoveder, og var virkelighed i dagligdagen.

I København åbnede han musikklubben Club Purple Door, som blev et spillested, hvor unge musikere fra Danmark - og med tiden hele verden - kom på besøg for at finde sammen om musikken.

 - Jeg har altid nydt, at møde og være sammen med mennesker, der er oprigtigt interesseret i musikken, siger han om sin store interesse
 for at udvikle musikken.

Hans personlige sceneoptræden og musik skabte opmærksomhed omkring ham, og i 1965 udkom pladen Jo Banks Of The Purple Door, hvorefter han turnerede i Europa med stor succes. Senere i 1979 udsendte han sammen med en gruppe danske musikere pladen Jo Banks and The Soultrain, hvor et begejstret publikum kunne opleve ham udfolde
 sin helt særegne musikalitet, hvor forskellige stilarter ofte mødes
til et helt nyt udtryk.

Siden blev der dog stille omkring ham. Måske delvist fordi han i 1988 valgte at skifte storbyen København ud med det landlige liv i Solrød.

Her havde hans danske kone en drøm om at bo på et landsted, hvor de blandt andet kunne opdrætte hunde og katte og for en storbyboer som Jo Banks, hvis beskrivelse af en by lyder: »et sted, hvor du altid
kan fange en taxa«, må det have været en stor omvæltning.

- Men jeg gjorde det, fordi hun har støttet mig så meget i mit arbejde med musikken. Så nu ønskede jeg at gøre noget for hende, siger han
om den »gæld«, han gerne ville betale tilbage.

Og han fandt hurtigt nogle at dele sin store interesse for kunst, fotografi og musik med i det kreative nærmiljø.

- Her sagde jeg til mig selv: Nu må du hellere høre efter!« Jeg fandt nemlig ud af, at jeg slet ikke var færdig med at finde noget i musikken, siger han om den musikalske nysgerrighed, der altid ligger i ham og fortsætter
 med et lille smil om den musik, han til stadighed går og arbejder med:

- Og jeg bliver bedre og bedre til at sætte forskellig slags musik sammen, uden at de kommer op og slås.
 
Genudgivelse

I forbindelse med hans 90-års fødselsdag bliver pladen Jo Banks And The Soultrain nu genudgivet på CD, og den gamle musiker er glad og smigret over, at der stadig er interesse for den musik han laver.

- En verden med ører har rakt ud efter mig, som han udtrykker det, og selvom han har nået en alder, hvor de fleste vil begynde at slappe af,
så har han stadig mål med musikken og fornemmer,
 at det går den rigtige vej.

 - Når jeg lytter til mig selv, så kan jeg godt høre, at jeg ikke er nogen
stor sanger, men jeg siger til mig selv: Hey Jo - du spilder ikke tiden.

Andre har beskrevet Jo Banks, som en mand der sjældent smiler, men årene må have lettet hans sind, for efter at have tilbragt en god times tid i selskab med et tilbagevendende og snedigt smil, kan man konstatere,
at tiden absolut ikke har været spildt

 

 

 Mail fra Tyskland, modtaget i 2006

 

(i uddrag og oversat  af Ruth Banks)  

Da Jo Banks and The Soul Train var i Wuppertal i 1979/80, var jeg 16 år gammel.

Dengang var mainstream musikken ”easylistening”, der hurtigt blev glemt.  

Da jeg hørte din musik,  fik jeg indblik i, hvad musik også kan være: det var min første erfaring med musik som middel til overbringelse af et budskab. Jeg nød aftenen og efterfølgende koncerter.  

Medens jeg skriver dette, husker jeg en aften i kirken i Wuppertal, hvor dine  sange blev spillet med lidt ændrede tekster,- det var forbløffende. Alle sange blev sammenfattet til ”historien om det lille stykke papir”- pengesedlen, som styrer verden ! Det var et vigtigt budskab for mig.  

Kære Jo,- jeg benytter lejligheden til at sige TAK .

Dine værker ændrede mit syn på musik og på verden.  

Nu er min søn 16 år. Han vil være musiker, klarer sig fint, lærer en masse og spiller på forskellige instrumenter. Men jeg mener, tiden er inde til information  om, hvad musik kan være, - og det er mit håb, at dine sange kan komme til at betyde det samme for ham, som de gjorde for mig.

Hvis du ved, hvor din musik kan købes, bliver jeg meget glad !  
                                           - - -- - - - - -
Her er den, - til din søn,  Peter Richter, og til resten af verden.

  .

"a small part of the answer", med
JO BANKS & THE SOUL TRAIN
symfonisk rock

udgivet på Gyldendals Forlag/Exlibris Musik,  august 2007
 i anledning af Jo Banks 90 års fødselsdag

Hele overskuddet går til SOS Børnebyerne

læs mere på www.exlibris.dk

and listen to "I want to live" at
YouTube - Jo Banks And The Soul Train - I want to live


se også

                                  _______________________

reaktion på "a small part of the answer":

---------------

_________________________________________________________

Jo Banks kommer med lidt af svaret Jo Banks er fyldt 90 år, og det fejres med en genudgivelse "A small part of the answer" fra 1979. "…et genhør er befriende - alene for at blive mindet om, at meget musik - numre med musikalsk udvikling - døde, da radioen alene begyndte at efterspørge sange af tre minutters varighed." Uffe Nordmand, Århus Stiftstidende

_____________________________________________________________